Caféaften den 10. juni 2010
Kl 19 - 20.30 var der musikalsk underholdning af "Rod I Noderne", der er et nyopstartet hyggeband, som spiller bla. swing, country og jazz. Bandet består af Carsten, Henrik, Henriette, Jane og Preben.
Musik som spænder bredt, fra 40´ernes swingende jazz til 8o´ernes bløde rock faldt i de 35 tilhøres smag. Der blev nynnet med og vippet med tæerne, så det var tydelig, at det var et repertoire, som skabte genhørs glæde.
Aftenen sluttede, som altid, med et mindre bankospil.
Kulturcafe 2010-6
|
|
Caféaften den 20. maj 2010
Maj måneds musikalsk underholdning var Hans Larsen, med "10 jeg kan li´" - samt fællessang efter Parkvejshusets sanghæfte. Der var en dejlig stemning og de 31 deltagere havde flere ønsker, som de sang godt med på.
Kulturcafe 2010-5
Caféaften den 8. april 2010 - Foredrag af Gyda Hansen
Denne aften var der et foredrag af Gyda Hansen, som formåede at fange de 28 deltageres opmærksomhed. Gyda fortalte om sin barndom og om sit liv som skuespillerinde og alkohol misbruger. Der blev stillet en del spørgsmål og interessen var så fængslende at foredraget trak ud og overskred den afsatte tid.
Smil din klovn. Bogen af samme navn dannede grundlag for dette foredrag. Gyda fortalte om sit liv som det var, og som det er nu. Om miraklet ved at finde glæden ved livet og leve det som ædru alkoholiker. Om magtesløsheden hos alle omkring den afhængige: Ægtefællen, børnene, familien, venner og arbejdskolleger. Om løgnen og benægtelsen. Om skammen som rammer hele familien. Alkoholisme er en familiesygdom. Et spændende foredrag om et livs op- og nedture, men med en lykkelig slutning.
Gyda Hansen er stadig en sprudlende og levende foredragsholder. Hun tager det fulde ansvar for sit livsforløb. Hendes fortid som revyskuespiller fornægter sig ikke. Hendes betoning af ordene og de rappe bemærkninger hænger ved. Anekdoterne var underholdende, emnet bredt, men dog alvorligt og indtrængende.
Kulturcafe 2010-4
Caféaften den 11. marts 2010
Musikalsk underholdning af "Spil op", som havde medbragt sangbøger så publikum kunne synge til deres sange. De fleste af de 24 deltagere kunne godt lide musikken og sang godt med på de gamle melodier.
"Spil Op" består af 5 personer af den lidt ældre generation. Instrumenteringen er 3 harmonikaer, 1 violin og 1 fløjte.
Kulturcafe 2010-3
Caféaften den 11. februar 2010
Flere nye var mødt frem på grund af underholdningen ved dette kulturcafé arrangement og bandet GreenMelon levede helt op til de 43 deltageres forventninger med en forrygende musikalsk underholdning.
Bandet GreenMelon, som blev dannet i 2006, kommer fra Vestsjælland og består af Torben Heegaard, Jens Albert Nielsen, Bob Schulze, Ronny Heiker samt Annamaria Paul. Musikken som er et miks, er inspireret af stilarterne folk, singer song writer, samt rock. Stilarter som gruppens medlemmer, hver især har medbragt fra tidligere musikalske sammenhæng, bl.a. har følgende kunstnere, Tracy Chapman, U2, Stan Rogers, Shawn Colvin, John Hiatt m.fl. været inspirationskilder til vores sæt lister. Musikken spænder fra det instrumentale til acapella. Og en stadig større del af gruppens numre består af egne kompositioner. Med masser af vokalt arbejde, guitarer, bouzuki, keys og perkussion kaster GreenMelon sig ud i en blanding af stolte folkemusiktraditioner, med rødder i den engelsksprogede verden og vores egen visetradition.
Kulturcafe 2010-2
Café aften den 14. januar 2010
Den første kulturcaféaften i 2010 havde en musikalsk underholdning af Hans & Durmis. Parkvejshusets sanghæfte var på bordene og der blev både ønsket og sunget godt med, på musikønskerne, af de 23 deltagere, der trodsede det dårlige vejr og en epidemi lignende influenza.
Kulturcafe 2010-1
Torsdag den 12. november 2009
Et sygdomsplaget band, Tipping Toes, måtte desværre melde afbud i sidste øjeblik. I stedet fik vi rørt sangstemmerne til guitar akampagnement af Hans. 28 personer deltog i den musikalske underholdning.
Kulturcafe 2009-11
Torsdag den 8. oktober 2009
Torsdag den 8. oktober 2009 var der igen Kulturcafé kl. 19 - 22 Vi fik musikalsk underholdning af Mandagsklubben, der består af 3 harmonikaspillere og 1 guitarrist, og de 20 fremmødte nød de glade sømandssange. Aftenen sluttede som altid med et mindre bankospil.
Kulturcafe 2009-10
|
|
Onsdag den 9. september 2009
Der blev undtagelsesvis afholdt en caféaften på en onsdag. Ca. 40 personer nød den musikalske underholdning af: I lampens skær.
Kulturcafe 2009-9
|
|
Torsdag den 11. juni 2009
Ved dette café arrangement leverede Gospelkoret Excaltations en stemningsfyldt korsang til dejlig klavermusik af korets leder Jenni Tanyous. Ca. 40 personer gæstede Parkvejshusets Kulturcafé denne aften.
Kulturcafe 2009-6
|
|
Torsdag den 14. maj 2009
Her var det så Durmis og Sus der, med deres musikalitet, skabte den hyggelige stemning for de 32 fremmødte.
Kulturcafe 2009-5
|
|
Torsdag den 2. april 2009
Ved Parkvejshusets første caféaften underholdt Trio2. Ca. 45 personer oplevede den kendte musikalske stemning som Trio2 er så kendt for.
Kulturcafe 2009-4
|
|
|